|
GAZ før 2.
verdenskrig Gorkovskij Avtomobilnij
Zavod. (Automobilfabrikken i Gorkij).
(Forkortet ГАЗ på
russisk). I 1929 indgik Sovjetunionen, (som en del af 5-års-planen for
perioden 1928-32), en aftale med amerikanske Ford om bl.a. at bygge en bilfabrik
for Ford A personbiler og Ford AA lastbiler baseret på komponenter produceret
i Sovjetunionen, samt etablering af et Fordagentur. Bilfabrikken skulle
ligge i Nishnij Novgorod (Nedre Novgorod), og kaldes
NAZ, (Novgorodskij Avtomobilnij
Zavod). Det var tanken, at i forbindelse med at
Ford foran modelåret 1932 præsenterede sine nye modeller, Ford B og Ford V8,
skulle russerne for en pris på 3 millioner dollars overtage produktions-udstyret
til Ford A personbiler og Ford AA lastbiler.
Produktionen av NAZ-AA
lastbiler kom som planlagt i gang i januar 1932, men i oktober samme år ændrede
byen navn til Gorkij, og derfor måtte fabrikken omdøbes til GAZ. (I 1992 fik
byen sit gamle navn, Nishnij Novgorod, tilbage, med
GAZ har fastholdt sit firmanavn) Personvognsudgaven, kaldet
GAZ-A, eller "Gazik" på folkemunde, var en kopi av Ford A Phaeton og kom i produktion i december 1932. Den blev Sovjetunionens
første masseproducerede personbil, og det første år blev der lavet over
10.000 Ford A-kopier i Gorkij. En pickup-udgave, GAZ-4, blev produceret fra
1933-36 . Krigen vanskeliggjorde
den normale produktion, og fra 1943 gjorde materialemangel det nødvendigt at
forenkle udstyret bl.a. tag af canvas. døre i træ,
kun en forlygte, kun baghjulsbremser, firkant-profiler i skærmene m.m. Modellen GAZ-AAA, med to bagaksler, blev produceret
fra 1934 til 1945, også den i forenklet udgave fra 1943. Fra 1947 blev GAZ-AA
lastbilen også bygget hos søsterfabrikken UAZ, og i 1949 blev hele produktionen
av GAZ-AA flyttet over til UAZ, hvor modellen levede videre som GAZ-MM eller UAZ-MM, frem til 1951. Forskellige special-versioner
kom til op gennem årene, bl.a. GAZ-03-30
(bus), GAZ-55 (ambulance), GAZ-410 (lastbil med tippelad) og GAZ-60 (med bælter i bag).
Samlingen af Fordbiler kom i gang allerede i 1930, på to fabrikker.
Først i en fabrik i Nishny Novgorod, som stod klar
i februar 1930. "Nishny Novgorods Automobilsamlefabrik
nr. 1", også kaldet Gudok Oktjabra
eller "Oktober-signalet". Og fra august
1930 også i Spartak-værkerne (se KIM) i
Moskva. Aftalen mellem Ford og
Sovjetunionen gik ud på at det i perioden 1930-34 på de tre fabrikker skulle
bygges i alt 72.000 biler. Men forholdet til Ford kølnede i takt med at Josef Stalin mere og mere så på de amerikanske teknikere i Moskva og Gorkij som spioner, og mod slutningen av 1934 blev samarbejdsaftalen officielt opsagt. Henry Ford brød sig ikke om det, men kunne ikke gøre meget ved det. Efterfølgeren til
GAZ-A, GAZ-M1, kaldet "Emka" på folkemunde, kom i 1936, og var baseret på
1933/34 Fordkompomenter Prototyperne var lavet
allerede før samarbejdet med Ford ophørte i 1934. (M'et i M1 står for (V.M.) Molotov, som i 1936 var fungerende statsminister i
Sovjetunionen, senere blev han udenrigsminister). GAZ-M1 blev
produceret frem til 1943 og blev
afløst af GAZ-11-73, som blev præsenteret
i allerede i 1940. Den fik en forholdsvis kort karriere, med bare 1250 byggede
eksemplarer i årene frem til 1948. Tallet inkluderer et fåtal eksemplarer med
firhjulstræk, produceret i 1941 under navnet GAZ-61.
1940-42 GAZ-11-73 Krigen var selvfølgelig
årsag til en produktion af militærkøretøjer, som de Jeep-agtige GAZ-67
(produceret fra 1943 som russernes svar på Willys Jeep'en)
og efterfølgeren GAZ-69, som kom i
1953. Amfibieversionen af GAZ-67 hed GAZ-46.
(et eksemplar af denne sjældenhed findes i Norge.) Produktionen av GAZ-69
blev i 1954 flyttet over til UAZ.Under
2. verdenskrig blev amerikanske Chevrolet militær-lastbiler samlet sammen hos
GAZ. (Se mere om dette emne andetssteds på hjemmesiden under omtalem af klubbens GAZ M51) GAZ efter 2. verdenskrig - personbiler Efter 2. verdenskrig
har GAZ fabrikkerne produceret en række modeller, både personbiler og små og
store erhvervskøretøjer, og på et tidspunkt var GAZ det største bilproduktionsanlæg
i Europa. Hertil kom, at der også under ogefter
krigen blev produceret motorcykler i Gorkij, på GMZ-fabrikken.
Produktionen av GAZ-69 blev i 1954 flyttet over til UAZ. Første model efter krigen var
personbilen GAZ M 20 Pobeda. Russerne hævder, at Pobeda’en
er udviklet af dem selv, men karosseriet er meget inspireret af Ford V8. Chefsingeniør
Andrej Lipgart og hans
folk havde allerede under krigen arbejdet med den nye model, derfor kunne den
blive præsenteret allerede nogle dage efter sejren over Nazi-Tyskland,
under netop navnet Pobeda, (= sejr).
1948 GAZ M20 Pobeda
GAZ Volga blev introduceret
i 1956, kom til Skandinavien umiddelbart efter.
1956 GAZ M21 Volga M21 Den var populære blandt taxavognmændene, specielt i
begyndelsen af 1960-tallet. Den var rummelig, robust og billig. Volgamodellen, GAZ M21, blev med beskedne
ændringer produceret frem til 1970, i næsten 640.000 eksemplarer. Stationcarudgaven hed GAZ M22.
1965 GAZ Volga 22B Universal I Sovjetunionen blev
GAZ M22 brugt som basis for ambulancer og andre specialkøretøjer.
Stationcarmodellen blev primært eksporteret og er derfor sjælden i Rusland i
dag. En meget speciel udgave
af Volgaen, GAZ
M23 blev fremstillet til KGB, den var udstyret med en V8-motor hentet fra
Chaika.
1978 GAZ Volga 24 De skandinaviske
importører havde nok forhåbninger om, at GAZ-24 skulle blive lige så populær
i hyrevognskredse som GAZ-21 havde været, men det blev den ikke. Mens det
totalt blev solgt 2100 GAZ M-21 som taxa i Norge mellem 1958 og 1966, (af et
total salg på 2500 solgte biler), blev det bare solgt i overkant av 130 GAZ
M-24 til norske hyrevognsejere, den sidste så sent
som i 1980.
En special-utgave
af GAZ 24 med
V6-motor hed GAZ 3101 og blev lavet
i nogle få eksemplarer i 1968 (til KGB ?)) Efterfølgeren til
GAZ-24, GAZ 3102, der i princippet
var en opgraderet GAZ-24, kom allerede i 1981 (som
1982-modell, altså 10 år før "ophavet" forsvandt fra samlebåndene.
GAZ 3102 produceres fortsat i 2005).
1986 GAZ Volga 3102 GAZ-3110, som i dag er fabrikkens mest sælgende model, kom i
1997, og er igen en opgradering (af 3102’eren). 1997- GAZ Volga 3110 GAZ Volga 3110 bliver eller er blevet licensproduceret
fire steder i Ukraine, hos Chernigovavtodetal, hos KrymavtoGAZ, hos UkrVolgaTechService
og hos KremenchugAvtoGAZ. KrymavtoGAZ
monterer også GAZ Volga 3102. Ud over de nævnte specialudgaver med V8- og V6-motorer
(M23 og 3101) blev der i 1977 og 1985 lavet to eksperimentalbiler
med V8-motorer på henholdsvis 4,2 og Så sent som i 1988/89
var det igen forhandlinger mellem Ford og de sovjet-russiske myndigheder. Denne
gang om licensproduktion
af Ford Scorpio, hos GAZ, som en erstatning for
GAZ-24 Volga. Men kunne ikke blive enige om den financielle
del, og forhandlingerne løb ud i sandet. GAZ efter 2. verdenskrig - limousiner
1992-95 GAZ Volga 3105 STOP _ ÆNDRINGER !!!!!!
Noen få lastebiler
av typen GAZ-51 ble importert til Norge i 1957. En
av disse eksisterer fortsatt. ZIM (GAZ-12)
og Chaika
(GAZ-M13 og GAZ-14) ble også produsert av GAZ. (Se
egne oppføringer). Noen
få ZIM ble fra 1955-57 solgt som 8-seters drosjer i
Norge, og den daværende norske Regjering, ved
statsminister Einar Gerhardsen og handelsminister
Arne Skaug, fikk to ZIM-biler i gave fra Sovjet-Unionen
i 1955. En GAZ-M13 er veteranimportert i nyere tid.
En Chaika GAZ-14 ble tatt
inn til Norge i 1989 av Konela
Norge A/S. Men prisen på 1,7 mill.kr. ble for drøy,
og i 1990 ble bilen returnert til Sovjet-Unionen. Eksporten av Volga til Norge stoppet i
1986, angivelig fordi etterspørselen etter nye
biler i sovjet-vennlige land i Sør-
og Mellom-Amerika var så stor at eksporten til
Europa måtte trappes ned. Siste europeiske
land som solgte Volga var Belgia, (se Scaldia),
slutt der i 1992. Nylig (juli 2002) ble det meldt
at et tysk firma vurderer å ta opp
igjen import av GAZ-biler
til EU-landene. Se http://www.volga-auto.de
og i 2005 averteres GAZ Gazelle for salg i Norge hos Troms Bilformidling.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Gazela
|
Den tsjekkoslovakiske racerbilen Gazela
BMW B5 fra 1974 var satt sammen av bl.a. karosseriet
fra en Skoda 110R Coupé, motoren fra en BMW Alpina
2002, en Porsche-front og diverse deler fra Tatra.
Motor på 160 hk og toppfart på |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Gazelle (Russland) |
Nyttekjøretøyer fra GAZ. Introdusert i 1996. På størrelse med Ford Transit, og
fabrikkens bestseller. De kan leveres med en diesel-motor laget i samarbeid med østerriske Steyr. Import til Norge har vært vurdert,
og et prøveeksemplar var i Norge i 1997 med tanke på typegodkjenning.
Gazelle lisensproduseres også i Ukraina. |
